En 3D-seismisk undersøgelse kortlægger undergrundens geologiske struktur ved at sende vibrationer ned i jorden fra en vibrationslastbil. Små sensorer, kaldet geofoner, opfanger de reflekterede signaler fra undergrunden og omdanner dem til data. Dataene bruger vi til at skabe et detaljeret, tredimensionelt billede af de geologiske lag og deres tykkelse. På den måde kan vi vurdere, om området er egnet til lagring af CO2.
I Greenstore-licensen vil undersøgelserne primært blive udført med vibrationslastbiler på land. I de tilfælde, hvor vi skal undersøge undergrunden under havet, vil lydbølgerne blive genereret fra et skib.