Grundig dataindsamling skal afklare, om området egner sig til geologisk lagring af CO2
Inden den endelige beslutning om at etablere et CO2-lager i Greenstore-området bliver taget, skal vi indsamle mere detaljeret viden om de mange lag i undergrunden mellem Randers og Hobro.
I de kommende år vil vi indsamle detaljerede data om undergrunden – blandt andet gennem omfattende og avancerede seismiske undersøgelser – for at skabe et præcist billede af de geologiske lag ned til 3500 meters dybde. De første undersøgelser går i gang i starten af 2026.
Resultaterne fra de seismiske undersøgelser vil give den nødvendige viden til at vurdere, om undergrunden er så velegnet til CO2-lagring, som de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og vores egne erfarne geologer og geofysikere forventer. Se desuden GEUS’ hjemmeside her.
”Det er en stor tillidserklæring, at vi i sommeren 2024 fik ansvaret for Greenstore. Nu tager vi fat på en vigtig opgave: at finde ud af, om undergrunden her faktisk egner sig til at lagre CO2. Før vi kan tage en beslutning, skal vi derfor samle al den viden, vi kan – blandt andet gennem grundige undersøgelser af de mange lag dybt under jorden. Det arbejde går vi til med stor respekt for både området og de mennesker, der bor her,” Steinar Kolstø, dansk landechef i Harbour Energy.
Læs mere