Spørgsmål & svar
På denne side kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om CO2-lagring, seismiske undersøgelser og de teknologier, vi benytter i Greenstore-projektet. Her kan du få indsigt i, hvordan vi arbejder med at fange og lagre CO2 under jorden, og hvorfor det er en vigtig del af Danmarks grønne omstilling. Hvis du ikke finder det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
CO₂
CO2 er en luftart, der forekommer naturligt i jordens atmosfære og hjælper med at fastholde varmen i atmosfæren. Dyr og mennesker udånder CO2. Planter og træer opfanger den og bruger den til deres vækst. Desværre udleder vi mere CO2, end planter og træer på jorden kan optage. Stigende koncentrationer af CO2 i atmosfæren er blandt hovedårsagerne til global opvarmning og klimaforandringer. En måde at komme de stigende koncentrationer til livs på er at indfange CO2'en og lagre den i jorden.
CO2 er en naturlig del af atmosfæren. Planter og træer bruger CO2 til at vokse og omdanner det til ilt, som mennesker og dyr har brug for til at overleve. CO2 er derfor ikke i sig selv skadeligt, men bliver et problem, når mængden i atmosfæren stiger for meget. Dette sker især gennem menneskelige aktiviteter som forbrænding af fossile brændstoffer i energisektoren og produktion i industrier, hvor der produceres materialer som cement og stål.
En meget stor del af jordens CO2 befinder sig i undergrunden. Og under jorden udgør CO2 ikke nogen trussel. CO2 i små koncentrationer er ikke farligt i sig selv men forårsager klimaskader på kloden, når den ophober sig i for store mængder i atmosfæren – hvad vi ser nu som følge af den store udledning siden begyndelsen på den industrielle revolution. Fangst og lagring af CO2 er en metode til at bremse den globale opvarmning. Geologisk lagring af CO2 er en del af et naturligt kredsløb.
Om CO₂-lagring
Carbon Capture and Storage (CCS) er et begreb for fangst, transport og lagring af CO2. I 2021 vedtog et bredt flertal i folketinget, at CO2-fangst og -lagring skal være et centralt værktøj i den danske klimapolitik, så vi når vores ambitiøse klimamål og bidrager til at nå de internationale mål i Parisaftalen. Hvis du vil vide mere om CCS, kan du blandt andet læse mere på GEUS' hjemmeside her.
For at lagre CO2 i undergrunden skal der være egnede geologiske lag. CO2-lageret placeres op til 3 kilometer under jordoverfladen i områder, hvor der findes geologiske reservoirer af porøse bjergarter som f.eks. sandsten med hulrum mellem sandkornene. CO2’en lagres i hulrummene i sådan en reservoirbjergart, og tætte ikke-gennemtrængelige lag af komprimeret ler over dem forhindrer CO2’en i at sive opad. Danmarks undergrund er særdeles velegnet til formålet, fordi den består af dybe geologiske lag af sandsten beskyttet af et tykt og tæt lerlag ovenover.
Hvis det ender med, at der bliver etableret et CO2-lager i området mellem Hobro og Randers, vil CO2’en blive lagret 2-3 kilometer under overfladen. Området er blevet grundigt undersøgt af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Harbour Energy skal nu foretage endnu mere detaljerede undersøgelser af undergrunden og indsamle data, der skal indgå i vurderingen af, om området egner sig til lagring.
CO2-lagring overvåges ved hjælp af avancerede teknologier som for eksempel tryksensorer, geokemiske analyser og seismiske undersøgelser for at sikre sikker og effektiv lagring. Det geologiske lager af CO2 er forseglet af et tæt lag af komprimeret ler. Ved at gennemføre de seismiske undersøgelser får vi kortlagt hvor tykt lerlaget er og sikrer os, at det er tæt.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) estimerer, at der er et lagringspotentiale på mellem 12 og 22 mia. ton CO2 i den danske undergrund. Greenstore-licensområdet vurderes at have en lagerkapacitet på op til 250 millioner ton CO2, hvilket gør området til en væsentlig brik i Danmarks grønne omstilling.
Harbour Energy har stor erfaring med CCS og driver CCS-projekter i Norge, Storbritannien og Danmark, hvor vi i tillæg til Greenstore-licensen er partnere i Greensand Future sammen med INEOS og Nordsøfonden. Der er desuden en lang række større og mindre CCS-anlæg i drift verden over, hvoraf de fleste ligger i Canada og USA. I Norge, England og USA er der flere store lagre på vej.
CCS er ikke nogen ny teknologi, men har eksisteret i mere end 40 år. Teknologien har vist sig effektiv, og der er blevet indfanget mere end 200 millioner ton CO2 i den tid, den har været i brug. I den norske del af Nordsøen blev der i 1996 opsat et fangstanlæg, som siden har indfanget og lagret 1 million ton CO2 årligt.
CO2 er hverken eksplosivt eller brandfarligt. CO2 kan ikke overophede og eksplodere under jorden. CO2 bruges faktisk til brandslukning, da gassen kvæler ild.
CO2-lagring reguleres af nationale og internationale love, herunder blandt andet den danske undergrundslov, EU's direktiv om geologisk lagring af CO2 samt lov om miljøvurdering.
De lag, hvor det er planen at lagre CO2, ligger mange hundrede meter under vores drikkevand, og en påvirkning af vores drikkevandsforsyning er derfor meget usandsynlig.
Om seismiske undersøgelser
Seismiske undersøgelser anvendes til at kortlægge undergrundens geologiske strukturer. I CCS-projekter bruges seismik til at identificere og vurdere egnede geologiske lag og strukturer ift. lagring af CO2, herunder lagenes tæthed, stabilitet og kapacitet.
En tredimentionel (3D) seismisk undersøgelse kortlægger undergrundens geologiske strukturer ved at sende vibrationer ned i jorden, i dette tilfælde fra en lastbil med en påmonteret vibrator. Små sensorer, kaldet geofoner, bliver placeret i landskabet og opfanger de reflekterede signaler fra undergrunden. Dette signal bliver så omdannet til et detaljeret, tredimensionelt billede af de geologiske strukturer og lagenes tykkelse. På den måde kan vi vurdere, om området er egnet til lagring af CO2.
Seismiske undersøgelser er afgørende for at sikre, at CO2-lagring kan ske fuldstændig sikkert. I 2023 gennemførte GEUS en række 2D-seismiske undersøgelser, som viste, at undergrunden mellem Randers og Hobro har potentiale for CO2-lagring. Men for at få en mere præcis forståelse af geologien er der behov for endnu mere detaljerede data fra 3D-seismiske undersøgelser.
Seismiske undersøgelser gennemføres i den tidlige undersøgelsesfase for at identificere potentielle lagringssteder og vurdere deres egnethed.
Man analyserer data for at identificere tykkelsen, udbredelsen og geometrien af porøse sandstenslag, hvor CO2 kan lagres, samt de overliggende tætte lerlag, der skal fungere som forseglende lag. Derudover analyseres eventuelle forkastninger samt deres placering og dybde.
Vi har planlagt ruterne omhyggeligt for at minimere gener for beboerne i området. Der tages hensyn til bygninger, infrastruktur og følsomme områder, og arbejdet udføres kun i dagtimerne for at undgå unødig forstyrrelse. Mens de seismiske undersøgelser foregår, kan der forekomme lavfrekvente vibrationer og en smule støj, særligt når vibrationslastbilerne er i drift. Hvis en vibrationslastbil passerer tæt på din bolig, vil du kortvarigt mærke milde vibrationer – typisk kun i 10-20 minutter. Inden og under indsamling af data vil vi demonstrere køretøjerne for borgere. Følg med her på siden, hvor vi oplyser, hvor og hvornår, det kommer til at foregå.
Når undersøgelserne er afsluttet, bliver de indsamlede data analyseret for at skabe en detaljeret model af undergrunden. Denne analyse er afgørende for at vurdere, om området er egnet til sikker og permanent CO2-lagring. Resultaterne bliver delt med danske myndigheder og vil danne grundlag for beslutninger om de næste skridt i Greenstore-projektet.
Om fangst og transport af CO₂
CO2 kan indfanges ved at adskille den fra de øvrige stoffer i den røggas, der opstår, når man f.eks. brænder affald på et forbrændingsanlæg. Det sker gennem en kemisk proces, hvor en kemisk væske kaldet ”amin” binder CO2’en til sig, inden røgen ledes ud gennem skorstenen. Ved efterfølgende at varme væsken op frigives den rene CO2, som derefter kan indfanges. Der findes flere andre metoder til CO2-fangst, f.eks. en teknologi kaldet Direct Air Capture (DAC), som gør det muligt at opsamle CO2 direkte fra luften – altså ikke kun fra industrielle anlæg, men også fra den luft, vi alle indånder.
Når CO2 er indfanget, bliver den gjort flydende ved at blive sat under højt tryk og nedkølet. Det gør den lettere at transportere, fordi den fylder mindre. Den flydende CO2 kan derefter fragtes i tanke på skib, tog eller lastbil – eller sendes direkte gennem særlige rørledninger. Den mest effektive metode til at transportere store mængder CO2 er ved hjælp af rørledninger, og det er derfor også den mest udbredte.
Der vil få steder være mindre anlæg på overfladen, enten i form af mindre tanke, der fungerer som midlertidigt lager på vej mod undergrunden, eller brøndpladser, hvorfra CO2 skal pumpes ned i lageret. Brøndpladserne forventes at have en størrelse på 1,5-2 ha. Transport af CO2 til anlægget vil typisk ske ved hjælp af nedgravede rørledninger, men kan også foregå på lastbil eller med tog.