Midlertidig prøveboring
Efter gennemførslen af de seismiske undersøgelser er næste skridt en prøveboring. Det er en del af det arbejdsprogram, som Harbour Energy har forpligtet sig til at gennemføre i løbet af de kommende år.
Formålet med boringen er at hente borekerner op og foretage målinger i undergrundens mange lag ned i over tre kilometers dybde. Resultaterne fra prøveboringen skal sammen med resultaterne fra den seismiske undersøgelse danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt Harbour Energy skal ansøge Energistyrelsen om tilladelse til at etablere et geologisk CO2-lager.
Sådan foregår prøveboringen
En prøveboring, der også kaldes en efterforskningsboring, er en midlertidig aktivitet, hvor den samlede projektperiode – fra etablering af boreplads til retablering af arealet – varer 9-12 måneder. Når arbejdet er afsluttet, fjernes alle installationer, og området føres tilbage til sin oprindelige anvendelse.
Prøveboringen bliver udført på en midlertidig boreplads, der bliver etableret på en privat mark ved Fårup. Boreriggen har en højde på 55 meter, mens vindmøllen på samme grund har en højde på 130 meter. Boringen forventes at nå en dybde på over 3.000 meter. Undervejs installeres flere sektioner af stålrør og cement, som isolerer de forskellige geologiske lag og beskytter både undergrund og grundvand.
Tæt kontakt med myndigheder og lokalsamfundet
Randers kommune har godkendt Harbour Energys projektbeskrivelse af den midlertidige boring og givet de nødvendige tilladelser. Gennem hele projektet er vi i tæt kontakt med myndigheder og de omkringboende naboer.
Vi ønsker at fortsætte og bygge videre på direkte og personlige kontakt, tilgængelighed og synlighed, som vi grundlagde under arbejdet med den seismiske undersøgelse.
Følg med i projektet her på siden, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi er også på LinkedIn og vil desuden have borgervendte aktiviteter i lokaleområdet i projektperioden.
Du er også altid velkommen til at kontakte os på kontakt@greenstore.dk