Harbour Energy er glade for at kunne meddele, at Regitze Reeh er tiltrådt som Head of Corporate Affairs. Med en stærk viden inden for den grønne omstilling og årelang erfaring fra energi- og kommunikationsbranchen skal Regitze bidrage til Harbour Energys arbejde med at realisere Danmarks og Europas ambitiøse klimamål.
Harbour Energy spiller en central rolle inden for CO2-fangst og -lagring (CCS) i Danmark, hvor virksomheden gennem partnerskaber med INEOS Energy og Nordsøfonden arbejder på både onshore og offshore CCS-projekter. Med sin nye rolle vil Regitze Reeh styrke kommunikationen og relationerne mellem interessenter, der er afgørende for, at disse projekter kan lykkes.
Til K-forum udtaler Regitze Reeh:
”Vi har fået til opgave af Energistyrelsen at undersøge, om det er muligt at lagre CO2 permanent i undergrunden i det område. Det har krævet mange garantier, også finansielle, som betyder, at vi skal gøre tingene ordentligt for at undgå, at garantierne bliver udløst.”
”Mens nogle borgere vil forstå behovet for at lagre CO2 i undergrunden for at afbøde klimaforandringerne, vil de nok have det svært ved selv at skulle bo oven på sådan et lager. Det er en menneskelig reaktion at være utryg ved nye teknologier.”
Læs hele interviewet i Kforum her.